Bruger i et oliefyr som jeres opvarmning af hus, kan der være en stor fordel i at få leveret automatisk i jeres hjem i stedet for manuelt at skulle ringe hver gang, I mangler olie i jeres tank. I slipper ligeledes for at skulle holde øje med om tanken skulle være blevet tom.
Hvad er fyringsolie?
Fyringsolie er olie, der er beregnet til at varme op i huse og opvarmning af vandet. Man kan sige, at fyringsolie er nogenlunde det samme som diesel, bortset fra, at man ikke må køre på fyringsolie, men man må godt fyre med diesel.
Normalt er fyringsolie farvet med noget rødt farvestof, for at sikre den korrekte brug af fyringsolie.
På den måde kan man tjekke om man f.eks. kører i bil på det ”røde diesel”, der er billigere pga. de lavere afgifter. Bliver du stoppet med fyringsolie i din biltank, som du har brugt til privat brug, kan du risikere at få en stor bøde, da man ikke har betalt den korrekte afgift til samfundet.
Typisk gratis levering i hele Danmark
Når du bestiller automatisk levering af fyringsolie, er der typisk gratis levering i hele Danmark. Det betyder, at der er mange penge at spare ift. til at skulle bestille en én påfyldning af din tank. Så bor du i Jylland, Fyn, Sjælland eller andre brofaste øer, så kan du typisk få gratis levering hos de større olieselskaber.
Bor du på en ikke brofast ø, som f.eks. Læsø eller Bornholm, bør du være opmærksom på prisen for olien. De ikke brofaste øer har typisk dage, hvor der bliver leveret olie.
Er du en af dem, der bor på en ikke brofast ø, så bør du tage at undersøge de forskellige udbydere, for at finde den leverandør, der kan tilbyde den bedste løsning for netop dig. F.eks., hvis de har mange andre kunder på samme ø, kan I lave en fast aftale.
Husk kvaliteten, når du snakker fyringsolie
Typisk skal du vælge en olietype, når du starter den automatiske levering til din tank. Der kan selvfølgelig være forskellige behov, for hvad netop du behøver. Der er stor forskel på, hvordan man blander fyringsolien hos de forskellige virksomheder. De har også typisk tre forskellige modeller, hvor der er forskel på renheden og forskellige blandingsstoffer.
Jo renere olien er, jo bedre er olien. Olien frigiver mere varmer pr liter og du skåner miljøet, da der efterlades mindre sod, når forbrændingen har foregået.
Der er også andre blandingsstoffer som f.eks. lugtfjernere, der fjerner lugten af olie, hvis man f.eks. har tanken tæt på private bolig, hvor man befinder sig i fritiden.
Ligeledes er det meget normalt, at der blandes rustmiddel i olien, som sørger for din tank og rørene deri ikke bliver rustne. Det er en god idé at til vælge dette, hvis det er muligt, da du på den måde passer på din tank så meget som muligt.
Der er altså et stort udvalg af forskellig fyringsolie, så det gælder om at finde det olie, der passer til dig og dit behov.
Husk forsikring
Det sidste gode råd i denne artikel er, at vælge et firma, der er forsikret. Skulle det uheldige ske, at der kom et olieudslip på din grund, kan det være meget dyrt at få renset jorden. Man har set tilfælde til op på to mio. for at få renset jorden.
Vælger du et firma, der forsikrer dette, kan du se roligt på, når der fyldes olie på din tank i haven.