Det er ikke lang tid siden at Nike offentliggjorde skoene fra filmen ”Tilbage til fremtiden 2”, og solgte dem for over 25.000 stykket. Der blev kun fremstillet 1500 modeller, og alle indtægter gik ubeskåret til velgørenhed. Skoene blev hypet helt vildt, da de for mange, var en del af deres ungdomsdrømme. Et par fede sko, som selv kunne binde snørrebånd, og så var hoverboardet fra samme film måske også med på ønskelisten. Men den er måske lidt længere ude i fremtiden. Skoene er nemlig ikke så langt fra, hvad man selv vil kunne lave.
Et spansk selskab ved navn Recreus er nemlig blevet inspireret af ”Tilbage til fremtiden 2”, og de har derfor valgt at lægge en printfil til en 3D-printer op på nettet, som vil producere nogle futuristiske sko, der minder en del om skoene fra filmen. Bare det faktum, at det nu er blevet muligt, åbner for alvor op for fantasien, og skulle 3D-printerne gå hen og blive hvermandseje, så står man pludselig også med et par fremtidssko, hvis man da ønsker sig et par.
Printfilen ligger gratis tilgængeligt på nettet, men for at producere skoene skal man anvende tekstilblæk, som er halvdyrt. FilaFlex, som blækket hedder, er en 1,75 mm tynd tråd, som man smelter ned i printeren, som så fordeler tekstiltråden. Skoene er blevet døbt Sneakerbot og er i sin anden udgave, som har fået lavet nogle ret væsentlige ændringer siden prototypen. Sko skal jo også være ergonomiske, og den del har været lidt svær at tilfredsstille. Prisen på en færdiglavet sko er svær at estimere, men der vil sikkert komme billigere alternativer i fremtiden, men lige nu er 3Dprinteren så ny, at produktionen laves ved trial-and-error, så derfor ved man ikke, om man køber katten i sækken.
En ting er i hvert fald sikker. Udviklingen dikterer, at vi muligvis snart skal ud og investere i en 3D-printer, for at kunne følge med. Og sko er naturligvis bare et eksempel på, hvad maskinen egentlig kan. Det sætter samtidig Nikes webshop, som eksempel, lidt i perspektiv. De er kendt for at give muligheder for selv at designe farvekombinationen på deres sko, men når man i fremtiden vil kunne ændre på hver en lille detalje, virker det pludselig ikke helt så imponerende længere. Derudover skal man nok forvente, at når (og hvis) maskinerne bliver hvermandseje, så bliver det garanteret også væsentligt billigere at skulle have nye sko. Og man behøver ikke vente meget mere end 23 timer, før de er færdige.
Indtil alle de fremtidsvisioner bliver til virkelighed, kan man finde alle sko på Footmall.dk.