At vælge en ny sofa til sit hjem kan være en svær beslutning i og med at den er det mest dominerende møbel i ens stue og samtidig det som man først lægger mærke til når man træder ind i rummet. Derfor er det ikke helt ligegyldigt hvilken sofa man vælger at kaste sine penge efter når man er på jagt efter en ny sofa.
En sofa må ikke dominere for meget
Sofaer fås i mange forskellige prisklasser alt efter design, kvalitet og materiale. Det kan være svært at finde ud af præcis hvilken sofa der passer godt til ens hjem. Har man for eksempel mørke trægulve eller mørke vægge i ens stue så kan det godt være farligt at vælge en sofa i en mørk farve. Rummet bliver nemlig hurtigt tungt og dysters med så mange mørke materialer på en gang. Derfor kan det være en god idé at vælge en lysere sofa til et ellers mørkt rum for at skabe noget kontrast. Omvendt kan det også være en god idé at vælge en lidt mørkere sofa hvis man har helt hvide vægge og lyse gulve. Det er vigtigt at man vælger en sofa der passer til det rum som den skal være i. Har man for eksempel kun en lille stue så kan en stor sofa hurtigt komme til at dominere rummet for meget og tage for meget plads. Derfor kan det her godt være en god idé at gå efter en lidt mindre udgave, også selvom man drømmer om en kæmpe flad ud sofa hvor der skal være plads til en masse mennesker. Den kan hurtigt komme til at fylde rigtig meget i rummet og virke alt for voldsom.
Forskelligt hvilken type sofa man er til
Om man er til en rigtig flad ud sofa eller en mere fast og stilren sofa er forskelligt fra person til person. Nogen foretrækker en sofa med chaiselong mens andre måske godt kan lide at der følger en ekstra puf med som man kan rykke hen hvor man har lyst til. Andre igen foretrækker ingen af delene og kan bare godt lide den klassiske trepersoners eller topersoners sofa. Det er også temmelig forskelligt om man foretrækker sofaer i stof eller i læder. Læder er som regel noget nemmere at holde pænt og rent i lang tid i mens der hurtigt kan komme pletter på stoffet. Særligt hvis man har børn eller kæledyr. Vælger man en sofa i stof er det i hvert fald altid en fordel at vælge en i et lidt mørkere stof så den vil være nemmere at få til at se pæn ud hvis der spildes noget på den. Bor man i for eksempel Slagelse eller Næstved findes der flere gode butikker hvor man kan købe billige sofaer i god kvalitet. Det samme gælder hvis man for eksempel bor i Roskilde eller Køge. Der er dermed mange steder man kan tage hen hvis man lige står og mangler sin drømmesofa.