Hjemmeside og webhotel – fra idé til virkelighed

Har du planer om at lave din egen hjemmeside, er der nogle simple trin, du skal kende, for at få fuldt udbytte af dine anstrengelser. I dag kan stort set alle lave deres egen hjemmeside–systemerne er nemlig blevet så enkle og lette at gå til, at selv folk uden erfaring med programmering kan være med.

Første skridt vil typisk være domænenavnet. Det er tit svært at finde det helt rigtige domænenavn, men giv dig god tid og brug gerne de søgemaskiner, der viser om et domænenavn er ledigt eller optaget. På den måde kan du med garanti finde et ledigt domænenavn, der passer til det, du gerne vil bruge din nye hjemmeside til.

Vil du gøre det let for dig selv, så køber du dit nye domæne samtidig med, at du bestiller dit webhotel. Det kan koste lidt ekstra at gøre det på den måde, men det er markant lettere.

Alternativt skal du købe domænet det billigst mulige sted for derefter at flytte det til dit nye webhotel.

Find det rigtige webhotel

Et webhotel er det sted, hvor du har alle de filer og data, der udgør din hjemmeside, liggende. Webhotellet er kort fortalt dit link til nettet. Uden et webhotel kan du ikke ligge din hjemmeside op, så andre kan finde den, og derfor er et webhotel et must, hvis du vil lave din egen hjemmeside.

Der findes utrolig mange webhoteller, og det kan være svært at fremhæve det ene frem for det andet. Men hvis du bare skal have en simpel løsning, bør prisen være et væsentligt parameter. Du kan sagtens få et rigtig fornuftigt webhotel for under 50 kroner om måneden.

Hvis du har planer om at lave din nye hjemmeside i eksempelvis WordPress eller Joomla, kan du med fordel vælge et webhotel, der tilbyder 1click installation. Det gør installationen af hjemmesideprogrammet både hurtigere og lettere.

Få din side online

Nu har du dit domæne og et webhotel. Så mangler du bare at få selve hjemmesiden på plads. Har du allerede lavet din hjemmeside, så den ligger klar på din computer, kan du kontakte dit webhotel for at få at vide, hvordan du uploader filerne.
Har du endnu ikke lavet en hjemmeside er det nu du skal i gang. Vælg først hvilket system, du vil arbejde med. Hvis du er nybegynder, er WordPress et rigtig godt og brugervenligt valg. Det er gratis, og så er det nemt at redigere i. Og har du valgt et webhotel med 1click installation, tager det kun få minutter, før du er i gang med at lægge indhold på din nye hjemmeside.

Se mere på Hostingguiden.dk hvor du også kan sammenligne priser på de mest populære webhoteller i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *