Solen er for alvor ved at bide sig fast i det danske landskab, og de fleste danskere glæder sig over det. Luften bliver varmere, alting springer ud, og det bliver dejligt at opholde sig udenfor. Desværre sker det hvert år, at der er nogen, der ikke an finde ud af at styre den mængde sol, de udsættes for. Især i foråret og forsommeren bliver folk meget let solskoldede, da vinterens mørke har gjort huden bleg og fjernet dens modstandsdygtighed over for solens skarpe, skadelige stråler. Selvom der kun er 15-20 grader udenfor, kan man sagtens blive solskoldet om foråret og sommeren. Hvis man sidder i en bil med nedrullet vindue, kan man også let blive solskoldet. Hvis man sidder ved et åbent vindue eller et vindue uden UV-beskyttelse, så kan man ligeledes blive skoldet. Det er derfor vigtigt, at man tager sig sine forholdsregler, når solen for alvor gør sit indtog.
Ting, du kan gøre ved dine omgivelser
Den letteste måde at sikre sig i mod de skadelige stråler derhjemme, på kontoret eller i daginstitutionen er, ved at få opsat solafskærmning ved alle vinduer. Til det formål kan man vælge forskellige løsninger, men en af de mest effektive, er markiser. Man kan også vælge at få lagt solfilm på vinduer, så kun en del af solens stråler kan slippe i gennem. Dette nedsætter selvfølgelig udsynet ved vinduerne, så det er noget, man må have med i overvejelserne. Man kan yderligere sørge for at lave overdækning ved terrasser og andre udendørsområder, så man ikke behøves stå ude under solen hele tiden. Dette kan også løses med parasoller ved bænke og borde, der står udenfor. De mobile løsninger, som for eksempel parasollerne, er smarte, fordi de kan flyttes med, så man kan bruge dem der, hvor man har brug for dem. Dog har de flytbare løsninger den ulempe, at de er mindre modstandsdygtige over for vind og vejr end en markise eller et halvtag. Derfor skal man tage højde for både behov og omgivelser, når man vælger en løsning.
Ting, du selv kan gøre
Alle de ting er dog noget, som enten er en mindre privatøkonomisk investering eller noget som ens arbejdsplads eller uddannelsessted skal tage sig af. Er der ikke noget, man selv kan gøre? Jo, det er der selvfølgelig. Ofte bliver rådene om solhat, solcreme og skygge fremhævet i medierne og med god grund. Hvis man sørger for at holde sig i skyggen i tidsrummet i mellem klokken 12 og 15, så undgår man de stærkeste stråler. Ligeledes er det er stor hjælp for huden, hvis du sørger for at have godt med solcreme på, når du færdes udenfor. Det sidste råd omkring det at gå med solhat, er selvfølgelig gavnligt i de timer, hvor solen står højst på himlen og bager direkte ned på hovedet og ansigtet. Med en solhat begrænser man igen den mængde sol, man lukker ind, og dermed er man med til at hjælpe sin hud med at få opbygget en naturlig og sund tolerance over for solen. Så find skyggen uanset om du må skabe den selv eller ej.